Besøg
Afspillingstider
Henter uge...
- Onsdag : kl. --:--
- Hver fredag: kl. 10:00 (Fast tid)
- Lørdag : kl. --:--
- Hver søndag: kl. 10:00 (Fast tid)
Adresse:
Eventyrskoven (Spektrumparken), Baggesens Alle 160, 6700 EsbjergSådan oplever du Lydværket
Værket strømmer ud fra 8 højttalere, der er spredt ud blandt træerne i parken, og væver sig sammen med skovens egne lyde. Under træbroen (markeret i terrænet) gemmer der sig kontakthøjttalere, som får selve træværket til at vibrere.
Lydbilledet ændrer sig alt efter, hvor i parken du er. Der er skilte med små instruktioner og billeder som guider jer ind i leg og lydene.
Fredage & Søndage kl. 10:00 (20 min)
Denne kortere version er særligt tilpasset børn (fra 3 år).
Onsdage & Lørdage i skumringen (60 min)
En længere komposition for de lidt ældre børn og voksne. Værket spiller i skumringen, hvilket er grunden til, at starttidspunktet ændrer sig uge for uge i takt med, at solen går ned.
Ulvende Lyd
Ulvende Lyd er et kunstværk som fylder Eventyrskoven med lydet af mennesker som forvandles til ulve. Det er skabt af mig, Maria Lepistö, i samarbejde med pædagoger, børn, musiker, lydkunstnerer, og skuespillere.
Min intention er at skabe et sted, der inviterer både børn og voksne til at deltage aktivt og opleve lyden med hele kroppen.
Skabelsen af kunstværket
Skabelsen af værket sker lige her i Eventyrskoven. Vi optager lyde af sang, hyl og performance med fokus på stemmen samt de lyde, som vores kroppe skaber i landskabets materialer.
Ulve hyler for at kommunikere over afstand, og ligesom dem vandrer vi rundt og fylder parken med vores stemmer. Vi har udviklet en særlig optageteknik, hvor vi arbejder med koreografi og afstand mellem optagere, som flyttes rundt i parken.
Derudover har vi haft sessioner med instrumentel improvisation, herunder horn, violin, sang og kontrabas. Gruppen består af musikere fra Syddansk Musikkonservatorium og skuespillere fra Kulturskolen Esbjerg/SGK.
Et usynligt publikum
Jeg har en baggrund som performancekunstner og arbejder med interaktive performances, hvor selve værket skabes sammen med det deltagende publikum. At skabe et permanent værk indebærer en ny udfordring: hvordan kan jeg få publikum til aktivt at deltage, når jeg selv ikke er fysisk nærværende?
Når vi transformeres til ulve, forestiller vi os, at I – et usynligt publikum – kan høre os. Når vi taler ind i mikrofonerne, taler vi direkte til jer.
En vigtig del af skabelsen har været at invitere pædagoger og børn til at lytte til det ufærdige værk for at undersøge, hvad lyden gør ved os – voksne og børn.
Hvilke lyde og rytmer opfordrer til leg og bevægelse, og hvilke lyde opfordrer til stilhed? Forandrer lyden, hvordan vi lytter til det allerede eksisterende lydlandskab og til hinanden?
Kontakt
Følg projektet på Sociale Medier
- Instagram: Ulvendelyd
- Facebook: Ulvende Lyd
Kontakt kunstneren
- Maria Lepistö
- maria.lepisto@gmail.com
- +45 52 23 59 80
- www.marialepisto.dk
Press og kommunikation
- Viktoria Skovhus
- vskovhus@gmail.com
- +45 40 76 84 92
Kære pædagog eller forælder
Som kunstner vil jeg gerne dele lidt inspiration til, hvordan du kan støtte børnene, når I oplever lydinstallationen sammen.
Værket er blevet til i samarbejde med pædagoger og en lille gruppe børn fra Børnehuset Bøndergårdsvej.
På denne side finder du korte historier, spørgsmål og lege, som kan bruges til at forberede børnene – eller tale om oplevelsen bagefter.